For at være funktionær skal du arbejde mindst otte timer fast om ugen, og mere end halvdelen af dit job skal bestå af funktionærarbejde. En funktionær er det, der på engelsk kaldes en 'white-collar'-arbejder, og funktionærarbejde er typisk kontorarbejde, administration eller lignende. Andre job kan dog også give funktionærstatus, og laboranter og klinikassistenter falder også i den gruppe.
Som funktionær er man underlagt funktionærloven. Hvis ikke du er helt sikker på, om dit arbejde kvalificerer dig til at være funktionær - hvis det for eksempel varierer lidt, hvor meget funktionærfunktionerne fylder i dit job - kan det være en god ide at aftale det med din chef og få det skrevet ind i din ansættelseskontrakt.
Hvis du er blevet ansat til et job, hvorefter aftalen bliver trukket tilbage igen, har du krav på løn i det, der svarer til opsigelsesperioden. Hvis det er dig, der bryder aftalen, kan du blive afkrævet erstatning svarende til en del af lønnen.
En uberettiget bortvisning kan gøre dig erstatningsberettiget. Det kræver dog, at du så hurtigt som muligt indsender en skriftlig indsigelse. Hvis du bliver arbejdsløs, kan du desuden ryge i karantæne i a-kassen, hvis ikke du har protesteret mod bortvisningen.
Hvis du er blevet fyret eller har sagt din stilling op, har du i opsigelsesperioden krav på lønnet fri til for eksempel at gå til jobsamtale et andet sted.
Efter 12 års uafbrudt ansættelse i samme virksomhed har du krav på en fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver fyret. Beløbet afhænger af, hvor længe du har været i virksomheden.
En kundeklausul er en aftale, der skal forhindre dig i at søge arbejde hos de af virksomhedens kunder, som du har haft kontakt med gennem dit arbejde. Der skal være tale om en skriftlig aftale, og du er berettiget til økonomisk kompensation i den periode, klausulen er i kraft. Hvis du får nyt arbejde, bliver lønnen modregnet.
En konkurrenceklausul er en aftale, der skal forhindre dig i at søge arbejde hos en konkurrerede virksomhed umiddelbart efter din fratræden. Hvis du har været ansat mindre end tre måneder, frafalder aftalen, og hvis du har arbejdet i virksomheden mindre end et halvt år, kan klausulen højst gælde i seks måneder efter din fratræden. Du er berettiget til en kompensation svarende til en del af lønnen, i den periode klausulen gælder, og hvis du bliver opsagt uden rimelig begrundelse, gælder aftalen ikke.
Aftalerne skal være skriftlige og bør kun indgås med særligt betroede medarbejdere.
Hvis du lider af en kronisk sygdom, som kan forventes at give anledning til flere sygedage end sædvanligt, skal du oplyse dette ved ansættelsen. Ellers kan det tolkes som en 'svigagtig fortielse', hvorefter du mister dine rettigheder.
Måske har du skrevet under på 120-dages-reglen i din ansættelseskontrakt. Det betyder, at hvis du inden for et år har haft mere end 120 sygedage, kan du fyres med kun en måneds varsel. Varslet skal dog gives, mens du stadig er sygemeldt.
Du skal give besked til virksomheden i forbindelse med sygdom, og arbejdsgiver kan forlange både lægeerklæring og en såkaldt 'varighedsattest', der dog skal betales af virksomheden. Der kan være særlige regler på din arbejdsplads, og dem er du forpligtet til at kende.
I forbindelse med graviditet har begge forældre ret til lønnet barselsorlov. Det kræver dog, at du (som mor) varsler fødslen over for virksomheden senest tre måneder inden forventet levering, og at du samtidig fortæller, om du regner med at tage fri måneden inden fødslen, som du har krav på. Senest otte uger efter fødslen skal du fortælle, om du regner med at benytte dig af de 32 ugers forældreorlov, som man har krav på ud over de første 14 ugers barsel.
Som far skal du senest en måned inden forventet fødsel fortælle din arbejdsgiver, hvis du regner med at benytte dine to ugers fædreorlov, og senest otte uger efter fødslen fortælle, om du forventer at holde orlov i længere tid. Ligesom mor har du også krav på 32 ugers forældreorlov.
Afhængigt af din overenskomst har du ret til fuld løn, delvis løn eller dagpenge under din barsel.